Fakta om myggemidler
Myg
Når hunmyggen stikker, fører den sin snabel ind gennem huden. For at blodet ikke skal størkne, sprøjter den et stof ind under huden. Det er dette stof, der giver anledning til lokal reaktion og dermed kløe.
I Danmark overfører myg ikke sygdomme, men det gør den i mange andre lande. Hvis man skal på ferie og er i tvivl, om man skal til et område med mulighed for overførelse af sygdomme via myg, kan det være en god idé at undersøge det. En del af sygdommene har man mulighed for at vaccinere sig mod.
Myg skal have lov at leve
I Danmark er det forbudt at bekæmpe myg med kemiske midler. I stedet kan man f.eks. sætte et net for vinduerne. Bor man i et vådt område, og er plaget af myg, kan det måske have en effekt at dræne området. Lange bukser og langærmede trøjer kan også være et effektivt værn mod myg.
Kemiske midler skræmmer myg væk
Myggemidler, der er tilladte i Danmark, virker ved at afskrække myg. De bruges direkte på huden og gør, at myggene ikke kan lide at sætte sig.
Når Miljøstyrelsen godkender et myggemiddel, sker det med udgangspunkt i det materiale, som producenten indsender. Af emballagen skal det tydeligt fremgå, at produktet er godkendt. Følgende sætning skal være synlig "Omfattet af Miljøministeriets bekendtgørelse om bekæmpelsesmidler". Pt. er der 12 godkendte produkter på markedet. Listen over de godkendte midler kan ses på Miljøstyrelsens hjemmeside (vælg "Afskræningsmidler mod myg" for at se listen).
Forbrugeren kender kun aktivstoffet
Selvom midlerne bruges direkte på huden, er der ikke de samme krav til fuld deklaration, som der er til produkter til personlig pleje. Men bekendtgørelsen om bekæmpelsesmidler stiller krav om, at det skal oplyses, hvilket aktivstof der bliver anvendt.
De tolv godkendte myggemidler benytter sig af i alt tre aktivstoffer: Icaridin, p-menthan-3,8-diol, og deltamethrin. Sidstnævnte er kun tilladt i områder med malaria, selvom det må sælges i Danmark. Det aktive stof er det stof, som skræmmer myggene væg.
Icaridin er uproblematisk. P-menthan-3,8-diol er problematisk for vandmiljøet. Deltamethrin belaster vandmiljøet, og stoffet er mistænkt for at virke hormonforstyrrende på mennesker. Der kan dog godt være andre stoffer i produkterne, som kan være problematiske, da der som nævnt ikke er krav om fuld deklaration af produktet.
Myggemidler skal købes i Danmark
Ifølge loven må man ikke importere myggemidler fra andre lande til Danmark. Det er således ulovligt at tage et svensk myggemiddel med sig hjem fra ferien eller at købe myggemidler via udenlandske hjemmesider.
Der findes omkring 30 myggearter i Danmark, som stikker (stikmyg). De opfører sig meget forskelligt, men fælles for dem alle er, at det kun er hunmyggen, der stikker. Hun har nemlig brug for blod, når hun skal lægge æg.
Myg kan inddeles i fire grupper:
- Skovmyg
- Strandengsmyg
- Husmyg
- Malariamyg
Skovmyg generer mest
Af de fire grupper er det skovmyggen som generer mest. Den befinder sig godt i områder med vand, f.eks. skove, moser eller grøfter. Typisk stikker den ved daggry eller i skumringen, hvor der er fugtigt og stille. Men den stikker også i løbet af dagen, typisk i områder med læ og skygge.Skovmyggen dør inden vinteren. Typisk begynder de først at stikke igen sidst i maj, og stikkeriet kulminerer allerede i juni.
Strandengsmyg flyver langt
Vi bliver også plaget af strandengmyg. De lever mest i vand, som ikke er i bevægelse. I modsætning til skovmyggen kan den flyve særdeles langt, helt op til 10 km fra deres levested. Den stikker i en længere tid af året end skovmyggen.
Husmyg kan stikke om vinteren
Myggestik om vinteren skyldes typisk den store husmyg, som ofte overvintrer i huse. Kommer man til at genere husmyggen, risikerer man, at den stikker. Den lille husmyg, som også overvintrer i huse, stikker ikke mennesker.
Malariamyg lever i Danmark
Der findes malariamyg i Danmark, men de overfører ikke længere malaria, så der er derfor ingen grund til bekymring. Og myggen stikker sjældent.
Se også
-
Stikmyg (Skadedyrlaboratoriet)
